Jørgen V. Nielsen fejrer 50 år i Røde Kors
Den 13. november kan vores næstformand, Jørgen V. Nielsen, fejre 50 års jubilæum i Røde Kors Roskilde. Det er en imponerende indsats.
Jørgen er meget aktiv i afdelingen. Han er bl.a. med til Landsindsamlingen hvert år og til Julehjælpen, og hjælper med koordineringen afdelingens førstehjælpskurser. Desuden er han meget involveret i samarbejdet med andre organisationer om omsorgsaktiviteter.
Vi ønsker Jørgen et stort tillykke!
På dagen, fredag den 13. november, inviterer vi Jørgens venner i Røde Kors til en reception, hvor vi vil fejre ham på behørig vis.
Tid: kl. 15.00–17.00
Sted: Betonvej 15, 4000 Roskilde
Af hensyn til indkøb af mad og drikke beder vi jer tilmelde jer senest 6. november via den røde knap nedenfor.
Vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen
Bestyrelsen, Røde Kors Roskilde
