Vores 7 Principper
Alt, hvad vi gør, bygger på disse syv grundprincipper. De er vores fælles kompas – uanset om vi hjælper i Roskilde eller på den anden side af jorden.
1 Medmenneskelighed
Formålet er at forhindre og lindre menneskelig lidelse, hvor end den findes, og at beskytte liv og sundhed samt sikre respekt for det enkelte menneske.
2 Upartiskhed
Organisationen gør ikke forskel på nationalitet, race, tro, køn eller politisk overbevisning. Hjælpen gives udelukkende baseret på behov, og de mest nødstedte prioriteres først.
3 Neutralitet
For at bevare alles tillid tager Røde Kors aldrig parti i fjendtligheder eller engagerer sig i politiske, racemæssige, religiøse eller ideologiske diskussioner.
4 Uafhængighed
Selvom Røde Kors hjælper myndighederne med humanitære opgaver og er underlagt landets love, skal organisationen altid bevare en selvstændighed, der gør det muligt at handle efter principperne.
7 Almengyldighed
Røde Kors er en verdensomspændende bevægelse, hvor alle nationale selskaber har lige status og deler pligten til at hjælpe hinanden.
5 Frivillighed
Hjælpearbejdet er baseret på frivillig indsats og må ikke være drevet af ønsket om økonomisk vinding.
6 Enhed
Der kan kun være ét Røde Kors- eller Røde Halvmåne-selskab i hvert land. Det skal være åbent for alle og udføre sit humanitære arbejde over hele landets område.
